VORES YDELSE

Få effektiv hjælp til byggetilladelse

Tegning af sommerhus og benyttet forskellige sider på websitet

Få professionel hjælp til byggetilladelser, ibrugtagningstilladelser og lovliggørelse af byggeri hos os. Vi gør det komplekse enkelt og sikrer, at dit projekt overholder lovgivningen.

Det er en god idé at søge professionel hjælp, når man skal ansøge om byggetilladelser. Vi hjælper dig med den digitale ansøgningsproces, så du kan være sikker på, at alle papirer er i orden. Både for erhvervsvirksomheder og private borgere.

Vi sørger for, at alt bliver gjort korrekt og tidsoptimalt, så du kan fokusere på at realisere dit byggeprojekt.

Uorden i papirarbejdet kan føre til store konsekvenser. Lad os ordne det for dig!

Tilstandsrapporter

Ingeniørberegninger

Vi kommunikerer med arkitekter, bygherrer og entreprenører for dig. Derudover beregner vi også bjælken ved en tilbygninger eller ombygninger af din bolig.

back-view-business-engineer-2760241.jpg

Certificering

Vi kan hjælpe jer både med dele af processen og den samlede proces, og vores hjælp er både (brand-)sikker og af højeste kvalitet. Kontakt os – vi er altid klar på en samtale.

Boligforeninger og referencer

Boligforeninger

Vi er certificerede energikonsulenter til både store og små ejendomme, og vi har stor erfaring med boligforeninger. Læs mere om, hvad vi kan gøre for dig.

Energimærke

Livscyklusvurdering

Vi hjælper dig med alle byggeriets miljømæssige aspekter. Vi sørger samtidig for at være velvidende om nuværende og kommende krav for bæredygtigt byggeri.

INGENIØRFIRMAET J&P

Vælg den nemme løsning.

Hvad er en byggetilladelse?

Før du går i gang med et byggeprojekt, kan det være nødvendigt, at du indhenter en byggetilladelse hos din kommune. Der er en række forskellige krav til, hvornår du skal have tilladelse til at bygge. I Danmark er det lovpligtigt, at der skal søges om en byggetilladelse til nye byggerier, som har beboelse og erhverv til formål. Både angående nybyggeri, tilbygninger og ved visse ombygninger. Man kan risikere at løbe panden mod muren, hvis ikke papirarbejdet er i orden, før et byggeprojekt bliver igangsat – privat som erhverv.

En byggetilladelse er en tilladelse til at udføre noget byggeri. Før du går i gang med et givent byggeprojekt, skal du netop have denne godkendelse fra kommunen, som har til formål at sikre, at alle byggetekniske krav bliver overholdt. Derudover er det samtidig en måde, hvorpå kommunen kan sørge for, at byggeriet ikke strider mod de gældende lokalplaner, fredet natur og at bebyggelsesprocenten overholdes.

Hvilke byggerier kræver byggetilladelse?

Du skal blandt andet bruge tilladelse til følgende byggerier:

Ændringer af bærende konstruktioner (f.eks. etablering af et dørhul i en bærende væg – kræver certificering i etageejendomme).

Når du skal bygge et udhus, en garage, en carport eller lignende bygninger, og det samlede areal af sekundære bygninger er på mere end 50 kvadratmeter – eller hvis kravene i bygningsreglementet eller bebyggelsesprocenten ikke kan overholdes.

Nybyggeri.

Tilbygninger (eksempelvis ændring af udestue til stue eller udvidelse af tagetagen).

Ombygning eller større ændringer (såfremt det omhandler bærende konstruktioner, afløbsinstallationer eller udvidelse af bygningsareal).

Garage, carporte, skure m.m., hvis det samlede areal af “andre bygninger” er på mere end 50 kvm (20 kvm for rækkehuse) eller hvis andre krav ikke overholdes.

Kviste på 1½-planshuse og tagetager.

Anneks.

Byggerier, som blandt andet ikke kræver tilladelse:

Almindelig vedligeholdelse af boliger og lejligheder (f.eks. udskiftninger af døre og vinduer).

Køkkener uden afløbsinstallationer.

Du kan foretage en række ombygninger i eksisterende byggeri uden en byggetilladelse. Byggearbejdet skal naturligvis stadig overholde kravene i bygningsreglementet.

Hvis du ikke kan overholde bygningsreglementet, skal du søge om en dispensation.

Hvad kan der ske, hvis du bygger uden byggetilladelse?

Hvis du opfører eller udfører et byggeri, selvom du ikke har indhentet en byggetilladelse, får du en bøde. Du kan samtidig risikere, at du bliver tvunget til at rive bygningen igen. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis byggeriet ikke lever op til reglerne i byggeloven, lokalplanerne eller bygningsreglementet.

Du bør derfor altid sikre dig, at du har indhentet en byggetilladelse, før du opfører et byggeri, en tilbygning eller en større ombygning. Hvis du er i tvivl, bør du kontakte din kommune, som kan give dig svar på, om du skal indhente en byggetilladelse eller ej.

Hvordan ansøger jeg, og hvad skal ansøgningen indeholde?

Når du skal ansøge om tilladelse til at bygge, gør du det via selvbetjeningen på din kommunes hjemmeside. Her fremgår det samtidig, hvilke krav der er til din ansøgning. Eksempelvis hvilke beregninger, tegninger og øvrigt materiale, din ansøgning skal indeholde, før den kan blive behandlet.

Hvis din ansøgning om byggetilladelse er mangelfuld, vil den ikke blive godkendt. Du bør derfor sikre dig, at den indeholder alt, der er påkrævet, før du indsender den, hvis du ikke vil risikere, at du skal lave den om.

I de fleste tilfælde kræver kommunen et gebyr for at behandle din byggetilladelse, men det er ikke alle kommuner, der kræver dette. Gebyret skal ses som en kompensation for det tidsforbrug, der investeres i at behandle din ansøgning.

Du kan se på kommunens hjemmeside, hvilke tegninger, beregninger og lignende der er nødvendige, før din ansøgning kan blive behandlet. En ansøgning om byggetilladelse vil dog som udgangspunkt altid skulle indeholde en række obligatoriske oplysninger.

Obligatoriske oplysninger i anmodning om byggetilladelse:

Afløbsplan: Beskrivelse af nuværende og fremtidige afløbsledninger og brønde.

Situationsplan: Angivelse af placeringen af det planlagte byggeri.

Facadetegninger: Tegninger af bygningen fra alle sider.

Plantegning: Overordnet plan over bygningens mål og indretning.

Tværsnit: Oversigt over bygningens dimensioner og højder.

Øvrigt: Oplysninger om materialer, installationer, arealopgørelser, brandtekniske redegørelser og konstruktioner.

Når dit byggeri er færdigt, er det samtidig et krav, at der efterfølgende indsendes teknisk dokumentation. Dette kan eksempelvis være terrænregulering, varmetabsberegning samt statiske beregninger.

Ligegyldigt, om du bygger om eller bygger til, bør du altid undersøge, hvilke tegninger, beregninger og andre materialer, du skal bruge i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse hos din kommune.

Hvem giver byggetilladelsen?

Den enkelte kommunes kommunalbestyrelse er den instans som både byggesagsbehandler og udsteder byggetilladelse samt eventuelle dispensationer. I praksis er det kommunens tekniske afdeling der varetager opgaven. 

Hvad koster det at få en byggetilladelse?

Det er op til den enkelte kommune at beslutte, om de opkræver et gebyr for at behandle din ansøgning omkring byggetilladelse. Vælger kommunen at opkræve et gebyr, skal denne udregnes på baggrund af tidsforbruget på sagsbehandlingen.

Kommunen fastsætter selv sin timepris, hvorfor det er vanskeligt at give en generel pris på, hvad det koster at indhente en byggetilladelse. Hos visse kommuner koster det ikke noget at indhente en byggetilladelse.

Du kan typisk finde oplysninger omkring, hvad det koster at indhente en byggetilladelse på din kommunes hjemmeside. Herudover kan du se en oversigt over prisen på byggetilladelser hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Udover selve prisen for at indhente tilladelsen, skal du typisk medregne udgifter til arkitekt, ingeniør, geotekniker, landmåler og andre fagpersoner, du involverer i forbindelse med udarbejdelse af ansøgningen.

INGENIØRFIRMAET J&P

Vi står til rådighed for dig.