Energimærke og energioptimering

Er du klar til at få dit byggeri energimærket? Vi hjælper dig med at få udarbejdet et korrekt energimærke for din bygning. Vores eksperter sikrer, at dit energimærke lever op til gældende lovkrav, så du får den bedste vurdering og mulighed for energioptimering.

"Vi er certificerede energikonsulenter til både store og små ejendomme - lad os spare på energien for dig!"
Medarbejderfoto Jacob Dolmer
Jacob Dolmer
Teknisk tegner
Ingeniørfirma Holbæk, J og P logo

Vælg den nemme løsning

Bliv klogere på energimærkning

Oftest stillede spørgsmål

Energimærket er en officiel vurdering af en bygnings energiforbrug og energieffektivitet, som giver indsigt i, hvor nemt og dyrt det er at opvarme og ventilere boligen. Det bruges ofte ved bolig salg for at informere købere om husets energimæssige stand og rangeres fra A2020 (mest effektivt) til G (mindst effektivt). Rapporten indeholder også forslag til energiforbedringer, som f.eks. efterisolering, udskiftning af fyr eller termoruder, og viser både de økonomiske besparelser og den CO2-reduktion, der kan opnås.

Siden 2010 har alle boliger, herunder villaer, rækkehuse og etageejendomme, haft krav om et gyldigt energimærke ved salg. Boliger under 60 m2 er dog undtaget, men det er muligt at få lavet en energirapport.

For ældre boliger, der ikke lever op til de nyeste energikrav, skal energimærkningen stadig give køberen indsigt i boligens energitilstand. Ved nybyggeri kræves et energimærke for at få en ibrugtagningstilladelse. For andels- og ejerlejligheder gælder det hele ejendommens energimærkning, ikke den enkelte lejlighed.

Energimærkning er også obligatorisk, hvis du udlejer en bolig i mere end 4 uger, eller hvis bygningen er over 1.000 m2. Sommerhuse har ikke længere krav om energimærkning fra september 2017, men ønsker du et energimærke, gælder samme regler som for helårshuse. Da sommerhuse ofte er dårligt isolerede, får de typisk et lavt energimærke, men et godt energimærke kan hjælpe med salget.

Som certificeret energikonsulent kan vi udarbejde energimærket for din bolig. Vi gennemgår bygningen, indtaster relevante data i et beregningsprogram, og udarbejder en energimærkningsrapport, som vi indberetter til Energistyrelsen. Mærket er gyldigt i 10 år og kan genbruges ved salg, så længe det er inden for gyldighedsperioden. Hvis du bygger om eller foretager ændringer, der påvirker energiforbruget, kan vi opdatere energimærket, så det afspejler de nye forhold.

Hvis du ikke får udarbejdet et energimærke, kan du risikere at få en bøde. Energistyrelsen kan pålægge en frist for, hvornår du skal have et gyldigt energimærke, og hvis du ikke overholder denne frist, kan der pålægges en bøde.

Du kan få en bøde, hvis:

  • Du som udlejer ikke udleverer energimærket til lejer.
  • Ejendomsejere, sælgere, overdragere, ejerforeninger eller boligfællesskaber undlader at udarbejde og udlevere energimærkning ved salg eller overdragelse af boligen.
  • Du som ejer eller anden relevant part ikke synliggør energimærket i forbindelse med salg, udlejning eller kommerciel annoncering af boligen.
  • Du ikke efterlever et påbud om energimærkning.

Det er derfor vigtigt at sikre, at energimærkningen bliver udført og præsenteret korrekt for at undgå bøder.

Som energikonsulenter tilbyder vi energimærkning til konkurrencedygtige priser. Afhængig af husets størrelse ligger prisen fra 5.000 kr. og op til 50.000 eller mere. 

Ingeniørfirma Holbæk, J og P logo

Er du klar til at få dit energimærke på plads?

Kontakt os i dag for et tilbud, så udarbejder vi rapporten og sikrer den bedste vurdering og energioptimering for din bolig.

Medarbejderfoto Jacob Dolmer

Jacob Dolmer

Teknisk tegner
Medarbejderfoto Brian Niebuhr

Brian Niebuhr

Bygningskonstruktør