You are currently viewing Har du styr på de kommende LCA-krav?

Har du styr på de kommende LCA-krav?

  • Post author:
  • Post category:Nyheder

Det er ikke nyt, at der stilles krav til bæredygtighed inden for byggeri. Ingeniørfirmaet J&P holder sig hele tiden opdateret i forhold til gældende regler for at kunne rådgive om bæredygtighed i din byggesag. Siden januar 2023 har der været nogle særlige bæredygtighedskrav for opvarmet nybyggeri på mere end 1000 m2 under betegnelsen LCA, der står for Life Cycle Assessment. Helt præcist begrænser det nybyggeri til maksimalt at måtte udlede 12 kg CO2e/m2/år. Men hvad består de nye tiltag af?

Lavere grænseværdi

Først og fremmest betyder det, at når de nye LCA-krav træder i kraft, kommer de også til at gælde for nybyggeri på under 1000 m2. Det fremgår af en pressemeddelelse på Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside fra d. 30. maj, hvor du kan læse om aftalens syv hovedpunkter.

Den nye aftale om klimakrav for byggeriet, der står til at træde i kraft medio 2025, sænker også grænseværdien for CO2-udledning betydeligt. Mere konkret bliver den nuværende gennemsnitlige grænseværdi sænket fra 12 til 7,1 CO2-e/m2/år. Men der bliver differentieret mellem forskellige bygningstyper. For eksempel bliver grænseværdien for enfamiliehuse på minimum 150 m2 6,7 CO2-e/m2/år, mens den for institutioner bliver 8,0 CO2-e/m2/år.

Skal J&P stå for din LCA-beregning?

Det skal dog nævnes, at der på nuværende tidspunkt allerede er krav til dokumentation af, hvor meget CO2 ens nybyggeri udleder, selvom byggeriet er under 1000 m2. Der har hidtil bare ikke været en overordnet grænse for, hvor mange kg CO2-e/m2/år byggeriet måtte udlede. Men med de nye krav vil der være en øvre grænse for alle størrelser byggerier med undtagelse af eksempelvis uopvarmede bygninger under 50 m2.

Det betyder, at du som bygherre eller entreprenør skal være opmærksom på disse nye krav. Selvom LCA-kravene har været gældende siden 2023, oplever vi, at flere og flere venter til sidste øjeblik med at få lavet sin LCA-beregning. Hos Ingeniørfirmaet J&P anbefaler vi, at man får den lavet så tidligt som muligt i ens byggeproces, så man ikke får problemer i forbindelse med ibrugtagningstilladelsen hos kommunen.

Det er her, J&P kommer ind i billedet. Vi kan hjælpe med alt fra selve LCA-beregningen til rådgivning om, hvordan du kan sænke CO2-udledningen for dit nybyggeri – både byggeprocessen, vedligeholdelsen og selve byggeriet.

Tøv ikke med at kontakte os på 59 44 27 97 eller jogp@jogp.dk, hvis du er interesseret eller vil vide mere om LCA.