You are currently viewing Praktikken har hjulpet Frederikke med at finde sin plads i byggebranchen

Praktikken har hjulpet Frederikke med at finde sin plads i byggebranchen

”Jeg er virkelig kommet tættere på at finde min plads i byggebranchen”

Sådan siger 26-årige Frederikke Bækgaard Rasmussen, der netop har afsluttet sin praktik hos Ingeniørfirmaet J&P ved udgangen juni. Siden februar har hun arbejdet med en masse forskellige opgaver, der involverer installationer og VVS. Men hvordan ender man så lige med at holde af spildevand og rørføring?

Frederikke har altid tænkt, at hun skulle være arkitekt. Men efter at have arbejdet som sergent i halvandet år, kunne hun ikke forestille sig at skulle læse fem år på arkitektskolen. Derfor søgte hun ind på Bygningsdesign på DTU i Lyngby for at kombinere det kreative i forhold til designdelen med det naturvidenskabelige i form af matematik og fysik.

Selvlæring giver erfaring

I forbindelse med studiet tog hun flere valgfag med installationer, og da direktør Bo Jensen foreslog hende at arbejde med installationer i perioden op til praktikstart, var det oplagt at fortsætte ned ad den sti, da auditorierne blev udskiftet med J&P’s kontorlokaler. Siden da har hun arbejdet på et utal af sager lige fra kloak og regnvandshåndtering til Waste Plastic Upcycling’s nye biogasballon med løbende projektering.

I og med at installationsafdelingen er en meget lille afdeling på kontoret, var Frederikke nødt til at løse en masse opgaver på egen hånd.

Det har været en god læringsproces, fordi jeg selv har skullet finde ud af mange ting, i stedet for at have fået det hele givet. Man er usikker på sig selv i starten, men nu har jeg fået mere erfaring,” siger Frederikke.

DGNB-konsulent i bygninger i drift
Rådet for bæredygtigt byggeri
Certificeret rådgiver i bæredygtigt byggeri
Logoet af Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)

Hun er glad for at være landet et sted, hvor hun kan have en rådgivende rolle og på den måde kan være med til at finde den bedste løsning for kunden uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Det er fedt, at man kan arbejde på mange forskellige projekter. Det er også rart, at man har en fast base på kontoret, og så kan man køre på tilsyn, når der er brug for det,” siger hun.

På kontoret er der eksperter inden for alle relevante områder af byggeri, så der er altid nogen man kan sparre med. Især det tætte samarbejde med VVS-installatør Carsten Haugaard også lært hende en masse.

Nu har man jo gået på skolen i sin egen lille boble. Og så kommer man ud og møder nogen, der virkelig er specialister inden for forskellige områder. Her er en god koordinering mellem fagområderne, og man bliver taget virkelig godt imod” siger Frederikke.

Tegninger bliver til virkelighed

Når man skal starte i praktik, har en ofte en masse forventninger til forløbet og sig selv. 

Jeg gik ind til praktikperioden med en forhåbning om at blive personligt afklaret med, hvilken del af byggebranchen, jeg gerne vil være i. Og så havde jeg også en forhåbning om, at det var et sted, hvor jeg kunne se mig selv i fremtiden. Og jeg er blevet virkelig glad for at være her,” siger Frederikke.

Selvom man får en god grunduddannelse på skolen, er der en masse ting, man først lærer, når man kommer ud i praktik. Så Frederikke har fået mange overraskelser undervejs, lige fra de mange myndighedsgodkendelser til hvordan samarbejdet med diverse arkitekter og entreprenører foregår.

Generelt er det også vildt for praktikanter at se ens arbejde blive til virkelighed.

Det er sjovt at tage ud at kigge på det, man har arbejdet på. Men det kan godt være lidt angstprovokerende i starten. Jeg synes, det er et stort ansvar. Nu har jeg sagt, at det skal stå dér – med dén dimensionering og dén placering. Og nu står det faktisk dér. Det bliver faktisk bygget ud fra de tegninger, vi sender ud. Wow. Det gik først rigtigt op for mig under projektet med biogasballonen på fabrikken i Fårevejle,” siger hun.

Frederikke fortsætter som studentermedhjælper hos J&P, mens hun skriver sit speciale om optimering af renovering i etageejendomme med fokus på badeværelser.

Hvis du er praktiksøgende studerende på en relevant uddannelse, så tøv ikke med at kontakte os på:  

59 44 27 97 eller jogp@jogp.dk